Behandlinger

EYELASH EXTENSIONS

Hvad er Eyelash Extensions?

Eyelash Extensions ligner og føles som dine egne naturlige vipper og kan, med regelmæssige opfyldninger, holde på ubestemt tid. Vi benytter nogle af de bedste produkter der er på markedet til påsætning og til after care.

Proceduren:

• Først udvælges vipperne, du guides igennem de forskellige typer og der tages udgangspunkt i dine naturlige vippers størrelse og hvad de kan bære. Sammen finder vi det som matcher dig og dine vipper bedst.

• Vi har mange forskellige typer, kurver, længder fra 6mm - 14mm, samt forskellige tykkelser. Under hele påsætningen ligger du på ryggen, på en blød briks, med lukkede øjne.

• Dine nederste vipper isoleres med en fugtgivende eye patch, øjnene lukkes og påsætningen af Eyelash Extensions begynder.

• KLASSISK Single Teknik: Én for én sættes en enkelt Extension på hver af dine egne naturlige vipper.

• VOLUME Teknik: Der påsættes to eller flere ultrafine extensions pr. naturvipper, de er ekstremt fjerlette og meget fleksible, og kan vi kan dermed give max volume og tæthed, uden at belaste dine naturlige vipper. Denne teknik er også ideel til dem der har få vipper, for at få en smukkere og tydligere look.

• HYBRID Teknik: Et mix af klassisk teknik og volume teknikken. Denne metode er den mest benyttede ved Barslund Beauty.

• Som udgangspunkt benyttes de mest holdbare og fleksible lime tilgængelige på markedet. Limene indeholder cyanoacrylater tilsat gummikomponenter så extensionsne kan tilhæfte og forbliver fleksible og bløde når limen er hærdet.

• Påsætningen tager ca. 2 timer for klassisk påsætning, Hybrid 2 ½ timer og volume ca. 3 timer alt efter hvor mange vipper du har. Man falder ofte i søvn undervejs da proceduren er meget behagelig. Et fuldt sæt Eyelash Extensions indebærer, at der bliver påsat Extensions på flest vipper muligt.

• For at holde de smukke vipper bedst muligt, anbefaler vi daglig afrensning med godkendt lash cleanser/shampoo og en opfyldning ca. hver 3. uge, dog vil det altid være individuelt hvordan lang tid der går mellem opfyldningerne, hos nogle går der 2 uger mellem, andre 4 uger.

• Ønsker man sine Eyelash Extensions fjernet, gøres dette nemt og forsigtigt med vores opløsningsgel, fjern aldrig selv dine extensions.

Inden Behandling:

Kom helt uden øjenmakeup, også inden opfyldning. Selvom vi afrenser dine vipper inden påsætning, vil vi skulle bruge ekstra unødvendig tid på afrensning, og har derfor mindre tid til påsætning hvis du ankommer med øjenmake up til din vippebehandling. Make up fjernet med olieindholdig makeup fjerner nedsætter også holdbarheden på dine extensions, da limen ikke kan binde til vipperne optimalt. Hvis du har extensions på fra andet sted, anbefaler vi at du kommer til gratis konsultation inden du booker tid.

BEMÆRK: Dine nye påsatte Eyelash Extensions må ikke udsættes for bad, træning samt dampbad/sauna de første 24 timer. Afrens dine vipper dagligt for bedre holdbarhed og sunde vipper, der frarådes dog brug af olieholdig makeup fjerner, da det kan opløse limen.

LASH LIFT

Lash Lift er til dig som ønsker en mere naturlig måde at få egne vipper til at syne længere og give mere volumen, samtidig med at det giver et smukt løft som holder 5-7 uger. Et nyt Lash Lift anbefales dog hver 4-5 uge for optimalt resultat.
Bløde silikone forme lægges på de øvre øjenlåg, og dine vipper løftes forsigtigt op og fastgøres ved hjælp af en vandbaseret gel. Lash Lift permgel påføres i ca. 10 min. hvorefter den neutraliseres. Ønskes der farvning af øvre vipper påføres farven inden behandlingen afsluttes. Vipperne frigøres fra silikonen og renses for gel og der gives en nærende vippeolie, som også lukker skællaget for sundeste behandling.

Lash Lift kan bestilles med eller uden farve af de øvre vipper.

NB: Nogle hårstrukturer kan have svært ved at modtage kemiske behandlinger, og nogle vil derfor ikke opleve et optimalt lash lift. Dette er desværre ikke noget man kan forudsige. Oplever man dette, anbefaler vi IKKE at få et nyt lift straks efter, men at der afventes og gives et nyt lift 3-4 uger efter, det dog ingen garanti at vipperne derefter vil tage imod behandlingen. Man kan desværre ikke få returneret beløbet for et lift der ikke har taget ved.

Allergi: Kan du ikke tåle permlotion / vippefarve anbefales denne behandling ikke.
Bemærk: Det anbefales at du ikke udsætter dine vipper for vand, damp, sauna og makeup de første 24 timer efter behandlingen.

HÅRFJERNING

VOKS

Hårfjerning kræver et par måneders forberedelser for at opnå det perfekte resultat. Voksbehandling fungerer bedst når hårene er 2-5 mm. lange. Dvs. 2 uger efter man sidst har brugt skraber på de intime steder på kroppen, eller efter 3 uger på resten af kroppen. Det vil være en fordel at peele, skrubbe huden, dagen før behandlingen. Der må ikke bruges creme eller olie på behandlingsdagen. Man bør blive vokset med et interval på 4 til 6 uger, på den måde opnår man det bedste resultat, blødere hår og mindre smerte.

Huden bør peeles 2-3 gange i ugen mellem hver voksbehandling. Det åbner op for hårene, og mindsker dermed mulig irritation og indgroede hår. Det er også vigtig at fugte huden, så brug en god fugtighedslotion eller olie (dog ikke døgnet op til næste behandling)



INTIMVOKS

En behandling holder 4-6 uger indtil hårene har fuld længde igen (ca. 5 mm.) Inden du kommer ind til en behandling, bør du sikre dig at alle hår er min. 3-5 mm lange. Hvis hårene er mere end 1 cm. Anbefaler vi at du klipper eller trimmer hjemmefra. På den måde opnår vi det bedste resultat.

Hvad er forskellen på Bikini, brasilliansk og hollywood voks?
Bikini: Voks af kønsbehåring uden for trussekanten.
Brasilliansk: Her fjernes alt hår i området inkl. Ydre kønslæber.
Hollywood: Alt kønsbehåring fjernes som ved en Brasillien samt mellem ballerne.

SUGARING

Sugaring er en ældgammel hårfjerningskunst, der har været praktiseret gennem århundreder i mellemøsten. En sikker og skånsom måde løsning til hårfjerning. Sugaring massen bliver påført og fjernet med en særlig håndteknik. Teknikken og sukkermassen trækker hårene ud i deres naturlige vækstretning. Dette medfører mindre smerte og giver mindre risiko for knækkede og indgroede hår. Sukkermassen eksfolierer tørre hudceller.

Produktet er 100% naturligt og består af sukker og vand. De er hypoallergeniske, og anbefales til folk med eksem og psoriasis. Det er miljøvenligt og den reneste og mest naturlige måde at fjerne uønsket hår på.

Spraytan

Hos Barslund Beauty foregår behandlingen i hyggelige omgivelser, og da det bliver personligt udført kan du være sikker på en flot og ensartet farve hver gang. Efter blot en behandling opnår du en kulør der holder 6-10 dage og behandlingen er fuldstændig ufarlig. Det er en sund og sikker måde at holde sin hud flot og brun. Der kan købes produkter til at holde farven vedlige. Væskerne vi kører med er allergi venlige og efterlader huden dejlig blød. Vi kører med 3 nuancer og vi vejleder og guider dig, så vi sammen opnår det perfekte resultat til netop dig.

VEJLEDNING!

Før Behandling: For at opnå det bedste resultat er det vigtigt at du exfolierer (skrubber) din hud dagen inden, eller om morgenen, inden din behandling. Skrubbehandske til dette kan bl.a. købes i klinikken. Det er vigtigt at du skrubber huden over hele kroppen. Hvis der er mere end 6 timer til behandling kan du godt bruge en bodylotion, dog UDEN olie. UNDGÅ at bruge parfume og deodorant på behandlingsdagen.

VIGTIGT: Fjern alt makeup inden du kommer til din behandling.
Hos Barslund Beauty indeholder væsken stoffet DHA, som er det aktive stof i alle selvbrunere. Stoffet er aktivt på huden i op til 8 timer efter, og derfor kan det endelige resultat først ses når du har været i bad. Du bestemmer selv om du vil bade efter de 8 timer, eller vente til dagen efter. Resultatet vil være det samme. Der skal dog gå minimum 8 timer inden du går i bad.

BEHANDLINGEN!
Spraytan foregår ved, at vi sprayer hele din krop. Vælger man at beholde undertøj på vil man ikke blive brun de steder. Tøjet kan tage skade hvis man har lyst tøj på under behandlingen, så det er en fordel med mørkt undertøj. Skulle der være farve rester på tøjet efter vask (sker yderst sjældent) betales der ikke erstatning af Barslund Beauty.

Det tager ikke mere end 5 min. at spraye dig, men inkl. Af- og påklædning, samt tørretid, skal du forvente at påregne ca 15 min. pr. behandling. Medbring løst og mørkt tøj til at have på bagefter. Tætsiddende tøj kan ødelægge farven.
HUSK en paraply hvis det regner eller sner! DU må ikke blive våd umiddelbart efter behandlingen.

EFTER SPRAY TAN BEHANDLINGEN!
Det er vigtigt at du smører din hud med bodylotion hver dag, efter behandlingen. Dette gøres for at sikre en fortsat ensartet farve, i takt med at farven aftager. Lange varme bade, bodyscrub og svømning i klorholdigt vand vil forkorte holdbarheden. Du har dog mulighed for at forlænge farven hvis du benytter en bodylotion med selvbruner i.

Skulle du have spørgsmål er du altid velkommen til at bede om yderligere vejledning.

JAPANSK LIFTING

Japansk Lifting er en fantastisk og unik metode for et naturligt ansigtsløft. En metode der ikke kræver kirurgi, botox m.m. Det er en luksusbehandling der får din hud til selv at arbejde og sætter gang i din muskulatur, hvilket medfører reduktion af ansigtets ydre tegn på ældning, rynker, poser under øjnene osv. Ansigtet løftes og forynges tydeligt og hævelser og fine linjer reduceres. Huden får en flot glød og udstråling. Japansk Lifting kombinerer ansigtszoneterapi, lymfedrænage og ansigtsmassage og derved opnås det fantastiske resultat.

Det indre påvirkes også i denne behandling. Ved stimulering af 24 akupunktur punkter påvirkes kroppens energisystem. Du oplever en fantastisk afstressende tilstand i kroppen og i sindet, og dermed vil du opnå en forbedring af dit generelle velbefindende.

Sådan foregår behandlingen:
Huden afrenses for makeup og efterfølges af en lækker spirulina maske. I mens masken får lov at virke på huden gives der en kort hovedbunds massage. Herefter starter vi med selve ansigtsmassagen, hvor vi bruger en hybenkerneolie der masseres godt ind i huden. Massagen afsluttes med 2 himalaya saltsten der afkøler huden. Stenene indeholder vitaminer og mineraler som huden har brug for. Herefter påføres en fugtmaske og en kort hånd eller fodmassage gives. Herefter afsluttes hele behandlingen med en kølende og opstrammende øjencreme. Alle produkter der bruges til denne behandling er danske og økologiske.

Der vil ofte kunne ses ændringer i huden efter blot en enkelt behandling, men for at opnå det bedste og mest optimale resultat, anbefaler vi et forløb med 6 behandling. De første 3 behandlinger skal ligge inden for en uges mellemrum. Ved de sidste 3 må der gå op til 10 dage i mellem behandlingerne.


Barslund Beauty

v/ Louise Barslund
Nr. Felding Kirkevej 8
7500 Holstebro
Cvr. 39538059

Tlf. 25691369
E-mail: louisebarslund@hotmail.com

Åbningstider

  Lige uger Ulige uger
Mandag 08:00 - 16:15 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00 08:00 - 16:15
Onsdag 08:00 - 22:15 08:00 - 22:15
Torsdag 08:00 - 16:00 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:15 08:00 - 15:15
Lørdag Lukket Lukket
Søndag Lukket Lukket

Facebook

En hjemmeside af Kliksite.dk - Online booking system af KlikBook.dk